Brev til mit teenage-jeg
Woman lavede i starten af marts en fantastisk fin video med en hilsen til mit teenage-jeg. Du kan se den her. Men faktisk er min videohilsen en forkortet version af originalen. Sådan er det jo i dag med de sociale medier. Man kan ikke regne med at holde jeres opmærksomhed længere end 2 minutter ad gangen 😉 Men jeg vil alligevel dele originalen med jer, som er på hele 3 minutter.
Jeg indsætter også brevet nedenfor i sin fulde længde, hvis du har lyst at læse med.
Brev til mit teenage-jeg
Kære Camilla
Jeg ved, at din mor har fortalt dig det her før. Men jeg tror ikke, at du rigtig hørte det.
Du ved, hvordan du altid har følt dig lidt som en outsider? Lidt mærkelig og genert. Stille. Kedelig. Sådan en, der spiser frokost alene.
Socialt handicappet, skrev du i din dagbog.
Det er du slet ikke. Det er der bare ingen, der har tænkt på at fortælle dig. Og det skal du ikke være ked af. Det er, fordi du ikke ligner én, der er ved at drukne, selv når det føles som om, du træder vande.
Lige nu sidder du sikkert og regner på din fraværsprocent for at tjekke, om du kan pjække fra idræt i morgen. Måske også matematik. Jeg ved godt, at 1G slet ikke er, som du håbede, og hvor hjerteskærende det er at føle sig venneløs. Især når alle dine gamle veninder er faldet til i deres nye klasser, mens du stadig kæmper for at knække den sociale kode i din.
Jeg ved, hvor forkert du føler dig lige nu.
Men det er, fordi der ikke er nogen, der har fortalt dig, at du ikke kan have en skøn gymnasietid med en eller to veninder i klassen. Men mærk lige efter engang – er de egentlig ikke ret skønne, de to du har?
Der er heller aldrig nogen, der har fortalt dig, at du er velkommen i hvilken som helst studiegruppe, du vil, hvis du bare spørger. Andengradsligninger skal ikke løses alene.
Der er aldrig nogen, der har sagt, at det lyder dejligt at tilbringe fredag aften foran fjernsynet med Rachel McAdams, Ryan Gosling og en Stjernemix. Men det gør det.
Der er til gengæld masser, der har fortalt dig, at du er kedelig, hvis du gør det. Men det er løgn.
Der er aldrig nogen, der har sagt, at man gerne må gå tidligt hjem fra en fest. Men det er helt op til dig.
Jeg tror aldrig, der er nogen, der har tænkt på at fortælle dig, at når de kalder dig stille, er det, fordi de savner at høre, hvad du tænker og mener. Når de bliver sure over, at du ikke kommer med til fest, er det, fordi de gerne ville have brugt tid sammen med dig.
Der er aldrig nogen, der har fortalt dig det. Så nu gør jeg det.
Der er simpelthen et ord for dig. Og det har intet med at være socialt handicappet at gøre.
Du er introvert. Og det er helt okay.
Der er faktisk mange mennesker, der er sådan. Jeg tror bare, de skjuler det bedre, mens de går i 1G.
Hvis der skulle være nogen, der har glemt at fortælle dig det her, så husk:
Stille er ikke et skældsord. Reserveret er ikke et handicap. Eftertænksom er ikke en fejl i din personlighed.
Du er dejligst, når du er dig selv. Uanset hvor meget eller hvor lidt, du så ligner de andre.