Frk. Introvert læser: Introvert eller særligt sensitiv – guide til grænser, glæde og mening

Jeg kender Ilse Sand fra Foreningen Vi elsker stilhed, hvor vi sidder i bestyrelsen sammen. Men jeg har fulgt hende længe før det. Hun har nemlig skrevet en række bøger om introverte og særligt sensitive med kærlig opfordring til at stå ved sig selv, passe på sig selv – og kærligt sætte grænser og udfordre de rammer, vi også hurtigt kan få sat op omkring vores personlighed.

Jeg er netop blevet færdig med hendes seneste bog ”Introvert eller særligt sensitiv – guide til grænser, glæde og mening”. Det rammer mig virkelig, hvor forskellige vi alle sammen er.

Det er ikke nemt at være introvert sognepræst på Djursland

Jeg kan relatere mig så meget til Ilse, når hun beskriver sit liv som liv som sognepræst på Djursland. Umiddelbart lyder livet som præst meget introvertvenligt, hvis du spørger mig. Jeg var selv i praktik i en kirke i 8. klasse og drømte om at blive præst og nørde hebraisk på universitetet og skrive vellydende prædikener, der ramte menigheden lige i hjertet. Præstegerningen, forestiller jeg mig, er meget arbejde alene på kontoret, samtaler med ganske få mennesker ad gangen om dybe emner – og selvom du skal tale foran andre, så har de ikke lov at afbryde.

Men som sognepræst i et lille lokalsamfund på Djursland var der en forventning om, at præsten var deltagende i det sociale liv; viste flaget ved byfesterne, gik ud og sagde tillykke ved runde fødselsdage. Jeg elsker denne fortælling fra Ilse:

”Min morfar var kirkeligt interesseret og var i mange år formand for menighedsrådet i Tvested. Så han kom rejsende ned til Djursland med gode idéer til, hvordan jeg blandt andet kunne sætte bænke op i præstegårdshaven, så menigheden kunne gå tur derinde og nyde at sidde og sludre på bænken. Jeg satte i stedet et stakit op mellem have og kirkegård.”

Jeg havde gjort det samme. Og jeg elsker hvor ærligt Ilse beskriver det. Jeg er også vild med hendes beskrivelse af, hvordan hun gruer for den årlige udflugt med menigheden, der gerne vil så langt væk som muligt, mens hun selv forgæves forsøgte at argumentere for en kortere udflugt.

Introvert eller særligt sensitiv?

Og så er der beskrivelser, jeg slet ikke kan spejle mig i. Det har nok til dels noget at gøre med, at jeg ikke er særligt sensitiv. Jeg oplever for eksempel ikke at blive overvældet følelsesmæssigt af at se nyhederne eller katastrofefilm, og så rådet om, hvordan jeg begrænser katastrofetænkning, er for eksempel ikke for mig. Men jeg ved, at mange introvertes fantasi kan tage overhånd, og at vi kan have en tendens til at overtænke tingene i en sådan grad, at det til sidst slet ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Hvis du er i tvivl, hvad du er, er der faktisk en rigtig fin test bagerst i bogen til både at teste, om du er introvert, og om du er særligt sensitiv. Jeg ved, at Ilse har lagt et kæmpe arbejde i at finjustere den og prøve den af, så jeg kan ikke lægge den op her – så må du selv ud at investere i bogen.