Introverte og ekstroverte: Hvordan beskrev Jung introverte?
Introverte og ekstroverte er navngivet af Carl Gustav Jung i 1921. Men hvordan forholdt han sig egentlig til de to begreber? Læs med og bliv klogere på, hvad introvert egentlig er for en størrelse.
Introverte og ekstroverte er oprindeligt blevet navngivet af den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung. Men trækket ses beskrevet helt tilbage i det antikke Grækenland. Jung beskrev første gang de to typer i sit værk Psykologiske Typer fra 1921.
Jungs hypotese var, at vi alle sammen er født ind i et bestemt temperament, der blandt andet indebærer, at vi placerer os et sted på det introvert-ekstroverte spektrum. Og det er en vigtig pointe. Du er et sted på kontinuummet – du er aldrig enten-eller. Du kan være ret langt ovre i den ene eller den anden ende, og du kan være lige i midten, så det du det, man kalder ambivert. Men du er aldrig 100 % det ene eller 100 % det andet. En sådan person, ville være sindssyg, sagde Jung.
Vi har det bedst i vores niche
Der, hvor vi ligger på kontinuummet, det er vores naturlige niche. Vi trives bedst, når vi lever efter de behov, vores niche forudsætter. Der er ikke noget, der er rigtigt og forkert. Godt eller dårligt. Der er bare forskellige naturlige nicher.
Jung beskrev, hvad rigtig mange af jer nok har tænkt en gang eller to: det ville være nemmere, hvis man bare selv ubesværet kunne vælge og tilpasse sin personlighed efter lejligheden. Det ville være en stærk overlevelsesmekanisme, hvis vi mestrede den form for tilpasning. Hvis vi var en slags personlighedskamæleoner.
Det er vi ikke. Vi har en naturlig niche, hvor vi trives optimalt. Ligesom planter og dyr har forskellige nicher, hvor de trives optimalt. Forskellige vejrforhold. Forskellige klimaer. Det er sådan man sikrer artens overlevelse og udbredelse.
Du har en niche – du er ikke din niche
Og så er der en meget vigtig nuance, som bliver glemt lidt. Det, at vi har en niche, hvor vi trives bedst, er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan bevæge os uden for den på det her spektrum. Vi kan ikke altid bevæge os ubesværet. Men vi kan bevæge os. Og vi har brug for egenskaber fra hver ende af kontinuummet. Og gennem træning og bevidsthed, kan vi lære at bevæge os lettere.
Forestil dig, at du pludselig skulle til at skrive med venstre hånd (hvis du er venstrehåndet, så forestil dig, at du skulle skrive med højre). Det ville ikke være naturligt. Det ville nok ikke være kønt til at begynde med. Men det ville kunne lade sig gøre. Og jo mere du skrev, desto bedre ville du blive. På samme måde kan du træne dine ekstroverte egenskaber.
Men skal vi så alle sammen træne at være ekstroverte?
Nej, men vi skal alle sammen kunne trække på egenskaber fra begge sider af kontinuummet. Nogle gange giver det mening at kunne være ekstrovert. På samme måde som det kan være smart at kunne skrible en indkøbsseddel ned med venstre hånd, når du kommer hjem fra skiferie og har brækket den højre. Men det ville da være en mærkelig form for spild af energi at insistere på at blive lige så god med venstre, når det nu går så fint med den højre. Jung mente faktisk, at det kunne være direkte skadeligt, hvis man tvang børn til hele tiden at agere uden for deres naturlige niche. Det er værd at huske på, når vi i bedste mening forsøger at skabe ”den rigtige” form for leg og relationer for vores børn i dag.
